Projekt 3: 1. semester eksamen

Se min præsentationsportfolio her:

https://studiodmss.dk/

Se min plakat her:

Plakat

Se min afleveringsside her:

Afleveringsside

Projektbeskrivelse

1. semester eksamen på Multimediedesigneruddannelsen er en mundtlig, individuel eksamen baseret på den studerendes procesportfolio, præsentationsportfolio og plakat.

  • Procesportfolio: En blog eller hjemmeside oprettet i starten af semesteret, der samler alt arbejde, herunder opgavebesvarelser, projekter og prototyper. Den indeholder også en kritisk refleksion over arbejdet.

  • Præsentationsportfolio: Et website, der er kodet fra bunden og har til formål at brande den studerende til arbejdsmarkedet. Denne portfolio udarbejdes i forbindelse med eksamensprojektet.

  • Plakat: En plakat, der viser processen bag udviklingen af præsentationsportfolioen

  • Afleveringsdokument:
    Afleveringsdokument som skal indeholde følgende informationer på forsiden (ikke med i anslag)
    – URL til Procesportfolio (http://www. …/)
    – URL til – Præsentationsportfolio (http://www. …/)
    – Link til koden på github (http://www. …/)
    – Navn på den studerende (forog efternavn)
    – Hold navn (“MMOE24x”)
    – Navne på vejledere (forog efternavn)
    – Afleveringsdato (dd.mm.år)

    – Total anslag i refleksionen

    – Individuel refleksion over din opnåelse af semesterets læringsmål på maksimalt 3.600 anslag (inkl. mellemrum)

Plan for projektet

Jeg brugte den første tid efter projektets start på at udarbejde en plan, da jeg gerne ville skabe et overblik over de mange delelementer i opgaven. Jeg vidste, at det var et krav at anvende Design Thinking-modellen i min proces, så jeg valgte at inddele opgavens forskellige faser ud fra denne model. Det førte mig frem til følgende struktur:

Tidsplanen endte dog med at skride undervejs i processen, da flere opgaver viste sig at tage længere tid end forventet.

Discovery

Discovery-fasen handler om at forstå målgruppen og deres behov ved at anvende divergent tankegang, hvor man åbner op for flere perspektiver gennem research og dataindsamling. Jeg begyndte med at definere mit formål med opgaven og valgte en relevant målgruppe. For at opnå dybere indsigt gennemførte jeg et interview og undersøgte virksomhedens brandidentitet, herunder deres værdier, præferencer og æstetik.

Formål og målgruppe

Mit mål med præsentationsportfolioen er at fange opmærksomheden hos en virksomhed, der deler mine værdier og passion for æstetik og kreativitet. Jeg ønsker at være en del af et kreativt team, der arbejder med at skabe en stærk og autentisk brandidentitet, hvor jeg kan bidrage med mine idéer, samtidig med at jeg er åben for andres input. Jeg søger en virksomhed, der fokuserer på detaljer og stræber efter, at alt harmonerer som en helhed. Min præsentationsportfolio skal både vække interesse og tydeligt vise, hvad jeg som multimediedesigner kan bidrage med. Jeg har valgt virksomheden Tante Grøn.

Jeg er på nuværende tidspunkt allerede ansat hos Tante Grøn, men som salgsassistent i butikken. Jeg begyndte på jobbet samtidig med at jeg påbegynde min multimediedesignuddannelse og har løbende observeret teamet som arbejder med SoMe, brandidentitet og webshop og synes det virker utroligt spændende, da jeg så småt i uddannelsen kan genkende deres arbejdsmetoder og hvad de snakker om. Jeg vil også gerne henvende mig til denne virksomhed, da jeg allerede ved at arbejdsmoralen er høj og at der er en god dynamik på arbejdspladsden. Derudover er omdrejningspunktet og grundværdierne for butikken noget jeg i høj grad kan spejle mig i.

Research

Jeg undersøgte Tante Grøns brandidentitet på deres hjemmeside og sociale medier. Deres indhold er præsentere på en overskuelig og elegant måde med en tydelig sammenhæng i alt. Brandidentiteten udstråler både elegance og professionalisme med et let og feminint udtryk gennem brug af bløde farver.

Interview

For at få en bedre forståelse af virksomheden og få besvaret mine spørgsmål, gennemførte jeg et interview med en medarbejder i virksomheden, der er uddannet multimediedesigner. Som forberedelse udarbejdede jeg en KWHL-chart for at skabe et klart overblik over, hvad jeg allerede vidste, hvad jeg ønskede at vide, og hvilke svar jeg håbede at få.

Jeg ville gerne forstå, hvordan virksomheden arbejder, hvilke kompetencer de vægter hos deres medarbejdere, hvilke typer projekter og multimedier der er mest relevante for dem, og hvordan en multimediedesigner bedst kan bidrage. Jeg håbede også at få nogle gode råd om, hvad der bør være med i en portfolio, og hvordan man gør sig til en stærk kandidat.

Interviewet gav mig en god forståelse af virksomhedens arbejde. Medarbejderen arbejder som studentermedhjælper med kreative opgaver som content til sociale medier, billeder, brandidentitet og konceptudvikling. Arbejdet kræver fleksibilitet, da hun er en del af ideudviklingen og laver grafisk design til hjemmesider og sociale medier. Virksomheden vægter især grafiske elementer og billeder i en portfolio, og det er vigtigt at præsentere en kreativ og sammenhængende portfolio, der viser noget, de måske ikke selv havde tænkt på. Hendes råd til nyuddannede multimediedesignere er at være kreative og komme med egne idéer – det bliver værdsat.

KWHL-chart:

What I Know

  • Virksomheden har et team ansat som har en forudgående Multimediedesigner uddannelse
  • Deres multimediedesignerteam designer og laver webshop, laver SoMe content (billeder og korte videoer), står for konceptudvikling og markedsføring (f.eks. Adventskalender), illustrationer og går op i stærk brandidentitet
  • Jeg ved virksomheden går op i detaljen og æstetikken i alt hvad de laver

What I Want To Know

  • Hvilke arbejdsopgaver har man som en del af designteamet hos Tante Grøn?
  • Hvilke programmer anvender I
  • Hvilke kvalifikationer er vigtige som design-ansat hos Tante Grøn
  • Andet?

How Will I Learn

  • Interview med medarbejder i Tante Grøn
  • Egen erfaring og viden

What I Learned

  • Se under

Kilde: https://dpi.wi.gov/sites/default/files/imce/ela/bank/RI.KID_K-W-H-L_Chart.pdf

Spørgsmålene jeg stillede og svar:

  • Hvad er din stilling

Jeg arbejder som studentermedhjælper og laver diverse kreative opgaver; content til sociale medier, billeder, brandidentitet, konceptudvikling

  • Hvad er dine arbejdsopgaver?

Det er meget forskelligt, jeg skal være ret fleksibel og tilpasse mig den pågældende dag. Det er ofte meget op til mig selv da jeg er en del af ideudviklingen bag brandet. Ellers tager jeg billeder og redigerer til hjemmeside og sociale medier eller laver grafiske designs

  • Hvilke kompetencer er vigtige at have som ansat?

Man skal kunne sætte sig selv i gang og være produktiv og kreativ. Meget af initiativet skal komme fra en selv. Det er godt hvis man kan tænke ud af boksen og komme med sine input

  • Hvilke typer af multimedier er mest fremtrædende hos tante Grøn?

Det må nok være billede og grafik. Vi går meget op i æstetik og udseende i vores brandidentitet, men det er især vigtigt med grafik og billeder

  • Blev der kigget på din portfolio i forbindelse med din ansættelse? Hvis ja, hvilke ting var fremtrædende

Ja, virksomheden var særligt glade for de grafiske elementer og billeder jeg havde i min portfolio. Overordnet set var de glade for at hele portfolioen var sammenhængende

  • Er der nogen specifikke projekter eller formater, du tror er mest værdifulde at inkludere i en portfolio til lignende stillinger?

Jeg tænker det ville være en god ide at vise lidt forskellige ting og ikke bare ting som virksomheden har i forvejen. Du kunne jo ramme et eller andet de ikke selv havde tænkt på og vække deres interesse. Ellers grafiske elementer og produktbilleder

  • Arbejder du tæt sammen med andre ansatte, eller udfører du primært dine opgaver selvstændigt? Hvis du samarbejder, hvordan foregår det så med kolleger i forskellige roller i virksomheden?

Jeg arbejder både alene og sammen med andre. Nogle gange deler vi underopgaver ud, men til det store hele arbejder vi sammen. Vi tjekker løbende ind med chefen omkring brandidentitet og koncepter så vi alle er på samme side

  • Er der noget, du selv gerne ville have vidst, inden du søgte stillingen?

Jeg ville gerne have vidst hvor meget man egentlig skal kunne være kreativ. I starten var jeg lidt bange for at sige højt hvis jeg havde nogle ideer, men med tiden har jeg lært at det bliver taget rigtig godt imod og at det fremmer kreativiteten hos hele teamet

  • Hvilket råd ville du give til en nyuddannet multimediedesigner, der søger en stilling hos Tante Grøn eller ligndended stilling

Gør det endelig, de sætter pris på alle kreative inputs

Interpretation

I Interpretation-fasen opsummerer man sin research ved hjælp af convergent tankegang. Her har jeg samlet de vigtigste pointer fra discovery-fasen, som jeg vil lægge til grund for mit videre arbejde:

  • Vigtige kompetencer: Kreativitet, initiativ og evnen til at tænke ud af boksen.
  • Virksomheden vægter grafiske elementer og billeder i en portfolio.
  • Det er vigtigt at præsentere en kreativ og sammenhængende portfolio, der viser noget nyt og anderledes.
  • Virksomhedens brandidentitet er elegant og professionel med et feminint udtryk.
  • Deres indhold er overskueligt med en tydelig sammenhæng, og de bruger afdæmpede farver

Tone of Voice

Ud fra de indsigter, jeg har opnået, har jeg udarbejdet min tone of voice, som jeg vil anvende i min præsentationsportfolio. Den skal henvende sig bedst muligt til virksomheden, samtidig med at den afspejler mig selv: Professionel, men afslappet, ærlig, autentisk, samarbejdsvillig, engageret, nysgerrig og værdibaseret.

Persona & Scenarie

Jeg har også lavet en persona med tilhørende scenarie ud fra min research, som skal hjælpe mig med at bevare overblikket gennem projektet.

Ideation

I Ideation-fasen handlede det om at generere idéer og koncepter ved at anvende divergent tankegang. Jeg begyndte med at undersøge danske multimediedesignporteføljer for at få inspiration og identificere elementer, jeg kunne implementere i mit eget projekt. Jeg lagde mærke til, at de porteføljer, jeg bedst kunne lide, alle havde et enkelt design med et logo øverst, genveje til projekterne på forsiden og siderne: Forside, Om mig, Projekter og Kontakt.

Jeg undersøgte også designtrends for 2024 og fandt, at farven off-white er populær, og at et minimalistisk design giver et professionelt udtryk. Som en del af min visuelle research lavede jeg et moodboard inspireret af billeder og idéer fundet på Pinterest, og udarbejdede derefter en styletile for at fastlægge den visuelle retning for mit projekt.

Moodboard

Visuel Research

Styletile

C.R.A.P.

Jeg reflekterede også over, hvordan jeg kunne anvende C.R.A.P.-principperne for at sikre et visuelt stærkt og harmonisk udtryk:

  • Contrast: For at skabe kontrast har jeg givet ‘Kontakt’-knappen en særskilt farve, så den bliver mere iøjnefaldende. Jeg har også valgt at bruge mørke farver på lyse baggrunde for at fremme læsevenligheden.
  • Repetition: Jeg ville gentage samme opstilling med små variationer på undersiderne, såsom farver, former, størrelser og skrifttyper, for at skabe en gennemgående sammenhæng på hjemmesiden.
  • Alignment: For at sikre visuel orden og et professionelt udtryk ville jeg placeret de forskellige elementer ens på undersiderne.
  • Proximity: Jeg ville placere relaterede elementer indenfor samme bokse, så det er let for brugeren at se sammenhængen og forstå forbindelsen mellem dem.

Experimentation

I experimentation-fasen begyndte jeg at omsætte mine idéer og viden til hi-fi wireframes for både mobil og desktop. Jeg havde fra de tidligere faser fastlagt hvilken stemning og principper der skulle ligge til grund for mit projekt og kom frem til følgende:

Wireframes

Silent feedback:

Til silent feedback medbragte jeg mine wireframes og moodboard og modtog konstruktiv kritik. Generelt var feedbacken positiv, men et godt forslag var at ændre opstillingen af “Kompetencer”-sektionen på mobilversionen for at optimere brugeroplevelsen.

Mockup:

Efter feedback ændrede jeg lidt i opstillingen og skabte en mockup af hjemmesiden. Jeg lavede en mockup af, hvordan jeg stort set ønskede, at hjemmesiden skulle se ud, så jeg havde et godt udgangspunkt til kodningen af siden.

Evolution

I den sidste fase af Design Thinking-modellen, Evolution, kodede jeg hjemmesiden i HTML5 og CSS. Det har været en både udfordrende og lærerig proces, men det visuelle resultat blev, som jeg havde håbet. Jeg eksperimenterede med designet og opstillingen, testede mig frem og så flere videoer på YouTube for at få nye idéer. Jeg startede med at kode desktopversionen og brugte media queries undervejs for at gøre hjemmesiden responsiv.

Billedeoptimering

For at gøre hjemmesiden så brugervenlig som muligt, har jeg optimeret alle billeder i Photoshop for at minimere filstørrelsen og dermed forbedre hjemmesidens hastighed.

BEM

Jeg har også brugt BEM-metoden (Block, Element, Modifier) til at navngive elementerne i koden, hvilket gør den mere overskuelig og nem at vedligeholde.

Hvad så nu?

Næste skridt i processen inden eksamen bliver at udføre brugertests på hjemmesiden og derefter forbedre den baseret på feedbacken.

Det færdige resultat

Her kan du se den færdige forside for desktop og mobilversion

Se min præsentationsportfolio her:

https://studiodmss.dk/

Se min plakat her:

Plakat

Se min afleveringsside her:

Afleveringsside

Refleksion

Nu er jeg endelig ved at afslutte projekt 3. Det har været et udfordrende forløb, præget af tidspres, men jeg har samtidig lært rigtig meget. Da jeg startede, havde jeg ingen idé om omfanget af opgaven eller hvordan jeg bedst skulle organisere min tid, da jeg ikke vidste, hvor lang tid de forskellige opgaver ville tage. Jeg har dog fået en bedre forståelse af programmerne og hvordan de fungerer.

Indtil nu har vi primært arbejdet i grupper, så det har været en anderledes oplevelse at skulle arbejde selvstændigt med hele opgaven. Jeg må indrømme, at jeg ikke følte mig helt klar til at tackle kodningsdelen af opgaven – at kode en hel hjemmeside føltes som en stor udfordring. Men på trods af det er jeg stolt af, at jeg er kommet i mål. Jeg kan se, at koden kunne forbedres, og der er plads til at rydde op i den, men grundet tidsmangel når jeg det ikke. Jeg har brugt mange timer på at rette fejl, kun for at opdage, at ændringerne påvirkede noget andet, og så har jeg været nødt til at starte forfra igen. Men på den måde har jeg virkelig lært noget om fejlfinding og problemløsning.

Tidsstyring har været en udfordring i dette projekt. Jeg vidste fra starten, at det ville blive tidskrævende, og i begyndelsen arbejdede jeg intensivt fra morgen til aften uden at tage ordentlige pauser. Det førte til, at kvaliteten af indholdet ikke blev så god, som jeg havde håbet. Jeg valgte derfor at tage hjem til mine forældre et stykke tid for at få struktur på min hverdag og følge deres rutiner. Det hjalp meget og gjorde, at jeg kunne arbejde mere effektivt.

Alt i alt har projekt 3 været en stor læring for mig. Selvom der har været udfordringer undervejs, både med tidsstyring og kodning, føler jeg, at jeg har udviklet mig både teknisk og organisatorisk. Jeg har fået en bedre forståelse af de programmer, jeg har arbejdet med, og har lært, hvordan man tackler komplekse opgaver, der kræver både tålmodighed og præcision. Selvom jeg ikke er helt tilfreds med alle detaljer i det færdige resultat, er jeg glad for, at jeg er kommet i mål. Jeg har lært en masse om at arbejde under tidspres og har fundet nogle metoder, som vil hjælpe mig med at arbejde mere effektivt i fremtidige projekter.